Velkommen til Stubbe Strandvej 7 ved Næsby Strand.
Sommerhuset er attraktivt beliggende i 1. række ved Lollands sydkyst med alene 60 meter til vandkanten.
Området er især kendt for sin rolige og ’hjemlige’ atmosfære samt skønne badestrand med badebro. Som nabo til udstykningen ligger den idylliske Vindeholme Skov, der sammen med det kilometerlange dige indbyder til gå-, løbe- eller cykelturer, ligesom der alene er 6 km. til Vestenskov med købmand og 12 km. til handelsbyen Nakskov.
Sommerhuset har i de seneste år gennemgået en større modernisering, og fremstår i en uovertruffen indflytningsklar stand, og er fuldstændig klar til sine nye ejere.
Sommerhuset byder på en fantastisk og charmerende have udover det sædvanlige, der bl.a. kan nydes fra den overdækkede terrasse eller de hyggelige kroge, der er overalt i haven, hvor man altid kan finde læ for vinden. Har man taget sig en dukkert i vandet eller trænger til en hurtig skyller, så er der også udendørsbrus. Derudover en god indkørsel med plads til et par biler eller fx en trailer.
Allerede fra køkkendøren byder huset én hjertelig velkommen, idet man med det samme mærker husets unikke stemning og sjæl. I forlængelse af det åbne elementkøkken ligger den rummelige vinkelstue, hvor der er installeret både varmepumpe og pilleovn, der kan gøre en allerede hyggelig aften endnu hyggeligere. Fra stuen er der ligeledes udgang til den overdækkede terrasse og dermed haven, og når det store terrassedørsparti åbnes, så får man virkelig en naturlig sammenhæng og forbindelse mellem ude- og indemiljøet. Huset rummer 2 rigtig gode soveværelser – det ene så stort, at det vil kunne opdeles. Derudover et velindrettet flisebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche, hvor der er installeret vaskemaskine.
Sommerhuset, som har indlagt fibernet, er uden udlejningsaftale, og derfor med mulighed for hurtig overtagelse.
Et helt igennem fantastisk sommerhus og unik perle, ja en sjælden mulighed for et drømmested ikke bare til ferier, men også fridage og forlængende weekender!



